Skeetskydning i OL-stil

At skyde en lerdue, er ikke bare at skyde en lerdue når man befinder sig på Skeet-skytten Jesper Hansens niveau. Et niveau som de fleste af os kun kan drømme om og som kræver flere træningstimer end mange ville orke.

Jesper Hansen blev som den første danske udtaget af DIF/Team Danmark til OL i Paris 2024, som afvikles fra 24. juli til 11. august. Vejen til et OL er lang og belagt med træning, konkurrencer og en evig søgen efter perfektion. Jesper er den mest vindende nulevende skeetskytte i Danmark med både VM og EM guldmedaljer og har repræsenteret Danmark tre gange til OL indtil videre. Til sommer gør han det igen.

At være på Jespers Hansens niveau kræver et konstant, kontinuerligt fokus på sporten, kombineret med fysisk træning, mental træning samt selvfølgelig skydetræning. Alt drejer sig om at kunne yde optimalt og derfor arbejder Jesper også tæt sammen med en personlig træner, en sportspsykolog og en decideret skydetræner, der alle bidrager til at han når sine mål. Udover 8-10 timer på skydebanen 6-7 dage om ugen spiser, sover og træner han med ét mål for øje: At blive den bedste.

Summen af deres arbejde og hans egen indsats giver Jesper trygheden i at vide, at hans forberedelser er optimale og hans grej er optimeret til mindste detalje. Geværet er tilpasset, så det passer ham 100%, skydevesten sidder rigtigt, føles rigtig når han monterer geværet og lommerne har det helt rigtige snit, hvor syningerne er rigtigt placeret, så vægten af patronerne ikke trækker skævt, eller føles forkert, når han læner sig ind i skuddet.

Skydebrillerne er nøje udvalgt og glasset passer til lyset, vejret og baggrunden på konkurrencedagen. Selv t-shirt, cap, høreværn, bukser og sko er selvfølgelig ikke noget der er taget tilfældigt i skabet. Det er udvalgt og ”kørt til” gennem adskillige træningspas og konkurrencer, så han ved at det fungerer.

Han er ikke overtroisk og har ikke ritualer, som for eksempel fodboldspillere der skal tage venstre støvle på før den højre, hans ”ritualer” ligger i den minutiøse forberedelse. At gøre nøjagtigt det samme hver eneste gang, og i at vide, at alt er præcis som det skal være, så han ikke behøver at tænke på det.

Selvom skeetskydning må anses som en nichesport i det daglige, så trækker det altid stort fokus når danskere rejser ud for at repræsentere Dannebrog i internationale konkurrencer og specielt til et OL. Det mærkede Jesper især da han sikrede Danmark den første medalje i Tokyo, efter flere dage hvor andre danske atleter ikke var lykkes med at hive medaljer hjem. Journalisterne var mildt sagt sultne efter noget godt at skrive om, og de stod næsten på skuldrene af hinanden for at få et interview, eller bare en kommentar fra ham. I de følgende 24 timer endte han med at give i omegnen af 60 interviews. Det er naturligvis en del livet som professionel eliteudøver og noget som han gerne stiller op til, men det var alligevel et udmattende døgn for sølvmedaljevinderen.

Bare en t-shirt?

Et eksempel på Jespers kompromisløse forberedelse var på en træningstur til Brisbane forud for OL i Tokyo. Han havde brug for at skyde og teste sig selv og sit grej i et klima lig det han ville opleve i Japan. Varmen kombineret med den høje luftfugtighed satte hurtigt sit præg på den danske skytte, sveden piplede frem og han oplevede at fugten på hans hud gjorde at geværkolben klistrede til indersiden af armen. Det ødelagde hans flow når han skulle montere haglgeværet. Hvis man har set en skeet-konkurrence, enten i TV eller på den lokale bane, eller hvis man selv er konkurrenceskytte, så ved man at det hele handler om flow og repetition.

"Oftest ser skytterne næsten ”mekaniske ud” når de stiller sig klar, melder klar, monterer, skyder, aflader og stiller sig klar igen."

Når sådan et problem opstår, som for os andre måske ”bare er lidt sved” så fjerner det fokus og ødelægger rytmen – derfor måtte det løses. Løsningen var heldigvis simpel og ligetil. Ved at forlænge ærmerne på Jespers t-shirt, så kolben ikke havde kontakt med huden, var han ikke længere forstyrret i sit flow. Så hvis du, som alle os andre, ikke lagde mærke til det, så prøv at gense klippet hvor Jesper vinder sølvet i Tokyo, og vid at det man troede ”bare er en t-shirt” bestemt ikke bare er en t-shirt. Det er en t-shirt der er tilpasset til forholdene og til at optimere hans præstation.

En anden opdagelse Jesper gjorde på sin tur til Brisbane var behovet for at have ekstra tøj med og mere end normalt. På grund af klimaet, var der ikke mange timer i en t-shirt før den kunne vrides som en karklud. Uden det ekstra tøj ville han være nødt til at gennemgå konkurrencen i fugtigt tøj, og det ubehag ville være distraherende. I Tokyo havde man valgt at bygge skydebanen på en landingsbane i en lufthavn. Derfor var der lagt et underlag ud, der sikrede at ALT kunne fjernes, når konkurrencen var overstået, så landingsbanen igen kunne tages i brug. Det underlag var sort, hvilket gjorde at varmen blev forstærket og reflekteredes op på skytterne. Det var selvfølgelig en udfordring der var ens for alle deltagerne, men for de skytter der ikke havde nok skiftetøj med, var udfordringen større.

”Selvom jeg rammer alle duer, så er der stadig nogle jeg kan forbedre”

For os ”almindelige skytter” må en perfekt runde være, når man lykkes med at få ram på alle duerne – det er da simpelt nok. Men sådan er det bare ikke hvis man er på OL-niveau. Det handler igen om følelsen, flowet og ikke mindst perfektion. Igen kender du det selv fra lerduebanen. Nogle duer knækker og så er der duerne der pulverisere og forsvinder i en sky. Begge duer tæller som et træf, men de sidste føles bedst, for det er dem der er ramt renest og det er netop dét som Jesper taler om og konstant stræber imod. Det føles sikkert og overbevisende at se duen forsvinde i en sky. Så ved man at ”man er der” – at man er i ”strømmen”, som han selv formulerer det. Går duen derimod kun lidt i stykker, kan det give anledning til tvivl. Man kan se det på den her måde – jo mindre en lerdue går i stykker, jo tættere er du på IKKE at ramme den. En pulveriseret due har jo fået en god portion hagl, mens en knækket due kun er blevet ramt af enkelte hagl, måske fra kanten af haglsværmen.

Det handler heller ikke bare om at ramme anden duen i doubléen. Den skal helst tages så tidligt som muligt efter den første er skudt. Jo længere væk den flyver, jo mere vokser usikkerheden og risikoen for at misse. Og en misser til et OL kan betyde forskellen på en medalje eller ”bare” en god placering. Igen er der mange muligheder for optimering og der er ikke noget der ikke bliver undersøgt. Det er den føromtalte t-shirt et godt eksempel på. Det er naturligvis ikke nogen tilfældighed hvilket gevær Jesper skyder med.

Og det er heller ikke helt magen til dem du kan hive ned fra hylderne i jagtbutikken. Modellen kan du godt få, men det her er bygget til Jesper. Han skyder med en Beretta DT11 Skeet, som er udstyret med et Beretta Round forskæfte og en Glovegrip kolbe i grade 3. Han skyder med kaliber 12 og en løbslængde på 73 centimeter. Geværkolben og selve grebet er tilpasset hos Beretta, så det passer perfekt til Jespers hånd. Det er selvfølgelig heller ikke tilfældigt hvilke chokes der sidder i geværet. Jesper bruger en Gemini Flush 18.5 (skeet) i det ene løb og en 18.1 (svarende til ml. ¼ og skeet) i det andet.

Selv patronerne er nøje udvalgt og ikke bare nogen Jesper får stukket i hånden på konkurrencedagen. Han bruger Fiocchi Golden blyhagl 24g. i størrelse 9,5 til de fleste skud, men han har fået bygget nogle patroner med haglstørrelse 7,5 der slår en smule hårdere, som han bruger når han skal skyde de omvendte dubleer i finalen. De patroner opbevarer han i en lomme for sig i skydevesten. De bruges til andet skud, hvor den sidste due skal rammes. Den due når som regel at flyve lidt længere end den første og skal derfor ”hentes” lidt længere ude. Så er det rart med nogle patroner med lidt ekstra smæk på, så der ikke er nogen tvivl om hvorvidt duen træffes ordentligt. Patronerne, fra haglstørrelse, haglskålen, ladningen og helt til hvordan lukningen på patronen skal være, er udviklet igennem et helt år i tæt samarbejde med Jesper, og testet med de udvalgte chokes for at sikre optimal spredning. Patronerne er faktisk bygget op helt fra bunden ud fra Jespers specifikationer og hver eneste af dem skal vejes inden konkurrencen for at sikre, at de overholder reglerne i ISSF.

”Så længe jeg har lyst bliver jeg ved”

Der er, som sådan, ikke nogen udløbsdato på skeetskytter, som man kender det fra for eksempel fodboldspillere, der er oftest nærmer sig pensionsalderen når de er omkring de 35 år. Jesper Hansen er i dag 43 år og hvis man sammenligner med den ældste professionelle skeetskytte, nemlig Abdullah Alrashidi fra Kuwait der er 60 år, og som tog bronzen i Tokyo, så er det jo ingen alder.

Jesper har da heller ingen planer om at stille haglbøssen i skabet lige forløbelig. Så længe han er motiveret og lysten er der, så bliver han ved, selvom livet som professionel skeetskytte er krævende. Det er til tider en rodløs tilværelse med meget træning, mental udfordring og konkurrencer i hele verden. Livet foregår tit nedpakket i en rejsetaske, på et hotel, en skydebane eller på vej til eller fra lufthavnen.

Når livet som professionel skeetskytte viser sig fra sin hektiske side, bruger Jesper et ret simpelt værktøj – nemlig noget så analogt som en god bog, som han bruger til at koble fra, fjerne fokus og zone ud, enten i flyet eller på hotelværelset eller endda under konkurrencerne, hvor han har brug for at zone ud mellem runderne.

Pandemien og nye begyndelser

Især de sidste 7 år har været udfordrende, da OL i Tokyo blev udskudt til 2021. Det faldt sammen med andre konkurrencer og ødelagde rytmen, så det ”pauseår”, Jesper normalt får efter et OL, udeblev. Derfor glæder han sig til at komme på den anden side af sommerens OL i Paris, så han kan puste lidt ud, selvom der aldrig rigtigt er en off season som skeetskytte og dedikationen skal holdes på et maks, hvis man vil forblive blandt de bedste.

Selvom Jesper er 110% dedikeret til sin sport, så finder han også tid til andre ting, og er begyndt at forberede sig på det liv der ligger i forlængelse af den professionelle karriere. Uagtet at dedikationen, seriøsiteten og træningsmængden matcher enhver anden professionel sport, så er skeetskydning desværre ikke noget, der giver kæmpe lønninger.

Heldigvis er Jesper virkelig grundlæggende passioneret omkring skydning og så elsker han også at lære fra sig. Derfor har han startet firmaet ”The Elite Experience - by Jesper Hansen”, som tilbyder skræddersyede arrangementer med simulerede klapjagter, der kan foregå på kundernes egne jagter eller skydearrangementer med tilhørende forplejning hos Københavns Flugtskytteklub på Amager. Uanset om man vælger det ene eller det andet, så får man både undervisning og vejledning af Jesper, så man kan udvikle sin skydning, og et indblik i hans karriere og livsstil, samt alle de røverhistorier man har lyst til undervejs.

Jesper finder, gudskelov, også tid til at gå på jagt. Ikke helt så meget som han kunne ønske, men han kommer ud når tiden tillader det. Jagten har altid været en fast del af hans liv. Det var der det hele startede, da han, som mange andre knægte fra hjemstavnen, traskede med sin far på jagt og tilbragte mange timer i naturen og naturligvis også i jagthytten, hvor de inspirerende jagthistorier ikke var en mangelvare. Senere blev timerne lagt på lerduebanen og så greb det om sig. Det nyeste der er sket i Jespers jagtliv er, at haglgeværerne har fået selskab af en riffel hjemme i våbenskabet. Som alt peger på, har riffeljagten indtil nu ikke fyldt noget i Jespers jægerliv, men efter længere tids overtalelse fra jagtkammeraterne har Jesper fået taget sit riffeltegn og oplever for første gang i lang tid at være den ”mindre erfarne” ude på skydebanen. Men mon ikke det er for en kort bemærkning.

Riflen vil dog, ifølge Jesper, fortsat spille andenviolin i hans jægerliv, på trods af at han skyder over 80.000 skud om året med et haglgevær til træning og konkurrence, bliver han ikke træt af det og foretrækker stadig hagljagten. Selvom man kunne tro det, så er det ikke de høje fasaner som helst står for skud. Der er meget mere knald på duerne og derfor er det bedste Jesper ved, at komme ud i et skjul og skyde duer på træk. Det er nemlig en jagtform, der stiller høje krav til opmærksomheden og skydningen, når de velflyvende fugle skal til jorden. Duerne er uforudsigelige i deres flugt, modsat fasanerne, som oftest er lidt mere ”flinke” til at holde retningen. Når duerne først har fået fart på vingerne, har Jesper set masser af erfarne ”fasanjægere” få deres sag for, når den anviste plads på klapjagten, skiftes ud med dueskjulet. Det er også en jagtform der bringer den professionelle skeetskytte tilbage til dér hvor det hele startede og hvor han for en stund igen bare er ”knægten fra Svebølle”.

For selvom Jesper lever et topprofessionelt liv til dagligt, så er han, når alt kommer til alt, bare en glad gut fra Vestsjælland, der er væsentligt bedre til at skyde med haglgevær end de langt fleste andre i verden.